Aflys begivenheder og informer de tilmeldte

I denne vejledning kan du læse, hvordan du kan aflyse begivenheder og informere de tilmeldte. Der er tre trin i denne vejledning:

  1. Gør det synligt på hjemmesiden, at begivenheden er aflyst
  2. Deaktiver tilmeldingsformularen
  3. Send en besked til de tilmeldte

1. Gør det synligt på hjemmesiden, at begivenheden er aflyst

Gå til kalenderen og find den begivenhed som er blevet aflyst. Rediger begivenheden og skriv "Aflyst" i titlen, eller lignende, så det er tydeligt for dem der besøger hjemmesiden, at den planlagte begivenhed er aflyst.

2. Deaktiver tilmeldingsformularen

For at sikre, at der ikke er flere der tilmelder sig en begivenhed, som er aflyst, bør formularen deaktiveres. Gå til FORMULARER og klik på "Handlinger" ud for den formular der skal lukkes. Klik på "Luk formular." Nu er formularen lukket og der er ikke flere der kan tilmelde sig.

3. Send en besked til de tilmeldte

Sådan kan du sende en besked til alle, som har tilmeldt sig via en specifik formular:

  • gå til FORMULARER
  • klik på "Handlinger" og derefter på "Se besvarelser"
  • klik på den blå "Opret liste" knap
  • klik på den grønne "Gem liste" og giv listen en titel
  • nu kan du klikke på den blå "Besked" knap forover og sende en besked til alle, som er tilmeldt via denne formular

Besvarede dette dit spørgsmål? Tak for tilbagemeldingen Der opstod et problem med at indsende din feedback. Prøv igen senere.